Mikkelsen vil af med meningspoliti

MediaWatch

Det bliver virkeligheden, så snart en ny og kommende medielovgivning er på plads.

Det betyder blandt andet, at den formaliserede efterkritik af de to public service-kanaler forsvinder, og at DR og TV 2 på sigt kan få sværere ved at legitimere deres berettigelse som public service-organisationer, vurderes det.

Formanden for det nyoprettede - og nedlagte - Public Service Råd, medieforskeren Henrik Søndergaard, siger til Politiken, at det bliver vanskeligere at få en offentlig debat af public service-opgaven.

Kulturminister Brian Mikkelsen gentager, at han hele tiden har vurderet, at Public Service Rådet, der blev lanceret af den tidligere kulturminister, var ren meningsformynderi.

- Jeg synes ikke, der er behov for et meningspoliti, som siger, at radio og TV skal opføre sig sådan og sådan. Også programrådene har jeg hele tiden været imod. De er udtryk for en forældet mediepolitik, hvor man på god, gammel socialdemokratisk vis havde nogle råd, som var uden for indflydelse, siger ministeren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også