Strand: Teleoperatører bagud med 3G

MediaWatch

Første skridt på vejen mod det mobile internet er taget af de fleste teleoperatører: Det er lykkedes for dem at implementere de relevante teknologier, skriver Strand Consult i en ny rapport, 'Show me the money'.

Men når det drejer sig om at samarbejde med indholdsleverandørerne, er de fleste mobiloperatører slet ikke klar til 3G-telefoni endnu. Dette samarbejde er helt essentielt for succes på det kommende 3G-marked.

I 25 lande står indholdsproducenter klar til at levere. I 35 lande er producenter klar til snart at gøre det samme. Disse producenter skal hjælpe mobiloperatørerne med at tjene penge.

Men telebranchen er ikke klar, konkluderer Strand Consult, som har set på indtjeningsmodeller hos 28 forskellige operatører.

En forældet måde at opfatte mobilmarkedet på forhindrer, at operatørerne udvikler de nye modeller for revenue sharing, der er afgørende for succes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også