Nordea: IT og tele i 2002

MediaWatch

Overordnet set er Nordea "betingede optimister" i forhold til det kommende år. Reccessionen ser ud til - i det mindste i USA - at være på hæld. Men det er endnu for tidligt at tro, at det værste er overstået, advarer Nordea.

IT-selskaberne, og ikke telebranchen, vil være de første til at mærke et eventuelt opsving, mener banken. En af årsagerne er, at gældssætningen inden for telekom har været større.

Samtidig har IT-udstyr en noget hurtigere "replacement cycle", hvilket en del leverandører af IT-udstyr sikkert vil nyde godt af, da noget af det udstyr, der blev leveret under boomet i 1997-99, nu skal skiftes ud.

Tre tendenser vil præge markedet: Fokus på afkast, konsolidering og outsourcing.

Nordea peger også på, at der i årets løb vil være mere fokus på MMS, end på GPRS og UMTS. Udbredelsen af GPRS-håndsæt vil vokse noget, mens UMTS-telefoner ikke bliver en realitet for den almindelige forbruger på denne side af nytår 2002.

MMS ((Multimedia Messaging Services) kan derimod blive en væsentlig faktor at regne med hen mod slutningen af året, mener Nordea.

Nordea ser ingen raketvækst, når det gælder internet-handel. E-handel er begyndt at gøre sig gældende og er en faktor, man skal regne med. Men indgangsbarrierne er fortsat høje, mener Nordea.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også