Flertal for offentligt TV

MediaWatch

De borgerlige medieordførere, Brian Mikkelsen (K) og Jens Rohde (V), forlangte før valget en privatisering af TV 2, men kravet er nu forsvundet fra regeringsgrundlaget, en beslutning der svarer fint overens med det politiske internets syn på sagen.

I Altingets meningsmåling, døbt "Det udvidede kryds", og foretaget i fælleskab mellem Altinget.dk og analyseinstituttet Jureka.com, blev brugerne blandt andet bedt om at tage stilling til, hvilket ejerforhold man i fremtiden ønskede for medierne.

Ialt 553 brugere svarede og her var 42 procent (232 personer) for en privat model, mens 58 procent (321 personer) var tilhængere af en delvis offentlig model.

På et uddybende spørgsmål om hvorvidt TV 2 burde privatiseres, så det alene var DR som modtog statsstøtte i form af licens, svarede 132 af ialt 310 personer (43 procent) "ja", mens 162 personer (52 procent) svarede "nej". De resterende 5 procent svarede ikke eller "ved ikke".

Konklusionen af undersøgelsen er, ifølge analysechef Kristian Rikard-Petersen Jureka.com, at kulturminister Brian Mikkelsen bør tænke sig grundigt om, før han melder ud på privatiseringsspørgsmålet og et eventuelt salg af TV 2.

Altinget udfører i øjeblikket anden del af TV-undersøgelsen, der drejer sig om Folketingets fortsatte støtte til dr.dk og tv2.dk.

Interesserede kan læse undersøgelsen i sin fulde længde her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også