Gigantisk amerikansk kabel-tv handel

MediaWatch

Enigheden mellem de to selskaber afslutter et fem måneder langt slag om AT&T Broadband og betyder, at Comcast får kontrollen med en tredjedel af alle USA's kabelkunder, skriver Financial Times.

Handlen bevirker samtidig at Brian Roberts, administrerende direktør i Comcast, bliver løftet frem som den absolutte topchef i den amerikanske bredbåndsindustri.

Michael Armstrong, bestyrelsesformand samt administrerende direktør i AT&T, vil som en del af handlen forlade sine to nuværende stillinger, for fremover at blive bestyrelsesformand for det nye selskab der får navnet AT&T Comcast.

Ifølge AT&T er det planen, at Armstrong trækker sig tilbage i foråret 2005.

Comcasts sejr er samtidig et nederlag for mediegiganten AOL Time Warner, der også havde lagt billet ind på gældsplagede AT&T Broadband. Men Comcast havde AOL's ærkerival Microsoft bag sig.

Softwaregiganten havde udover støtten til Comcast også givet et tilsagn til et rivaliserende bud fra Cox, altsammen for at forhindre AOL i at sikre sig ejerskabet over AT&T Broadband.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også