TDC og MSN samarbejder

MediaWatch

Det nye system er døbt MSN Hotmail SMS Service, og giver TDC Mobils kunder mulighed for at læse og sende e-mails via mobiltelefonen, så snart de modtager en Hotmail.

Samarbejdet sikrer for første gang nogensinde, at verdens mest udbredte gratis e-mail service bliver tilgængelig for mobiltelefonen. Der er idag godt 100 millioner brugere af Hotmail på verdensplan heraf 520.000 i Danmark.

For at benytte det nye system skal brugeren være i besiddelse af en GSM-telefon samt et abonnement hos TDC Mobil. Ifølge markedsdirektør i TDC Mobil, Morten Falkenberg, modtager brugeren så en SMS hver gang der er modtaget en ny e-mail.

SMS'en indeholder 160 tegn fordelt på oplysninger om afsender, emne samt første del af mailen. Modtagelsen koster 1 krone og hvis brugeren ønsker at læse mere af mailen sendes en SMS til Hotmail, hvorefter de næste 160 tegn modtages og så fremdeles. Hver SMS koster 1 krone.

I introduktioneperioden frem til den 15. januar er det gratis at modtage SMS'en.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også