DR vil fortsat være førende på kultur

MediaWatch

DR skriver i sit seneste nyhedsbrev at stationen i 2002 vil sende flest "oplysende timer", og flest nye oplevelser inden for kulturgenrer som dansk dramatik, litteratur samt musik.

DR er målt i både licenspenge samt lytter- og seertal og fyldte koncertsale Danmarks største og mest benyttede formidler af danske kulturoplevelser.

I programbudgettet for 2002 fremgår det at det vigtigste mål er et stort og varieret udbud i radio og tv, samt at alle hver dag skal have muligheden for at finde interessante programmer på DRs fire radiokanaler og to tv-kanaler.

DRs programbudget er udformet i overensstemmelse med retningslinjerne i den nye radio- og fjernsynslov, og det er herefter op til Public Service Rådet at vurdere om stationens udsendelsesvirksomhed lever op til kravene.

DRs generaldirektør, Christian S. Nissen, ser med sindsro på Rådets revision af programregnskabet, da der endnu aldrig er fundet grundlag for at så tvivl om hvorvidt stationen har levet op til lovkravene.

Efter store driftsomlægninger og rationaliseringer har DR siden 1995 formået at øge antallet af programtimer med 80 procent uden at bruge flere penge.

Nissen afviser i den forbindelse at DR grundet en skærpet konkurrence skulle have bevægt sig nedad i kvaliteten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også