Dermed udfordrer Intel Sun Microsystems på selskabets hjemmebane, skriver Reuters.
Komponenterne består af en Pentium III Xeon processor, et motherboard og en kasse.
Intels kunder skal selv bygge serveren ved at tilføje hukommelseschip, harddisk-drives og kort til brug for internet-funktioner som for eksempel IP-telefoni og herefter sælge det færdige produkt videre til tele- og internetindustrien.
De nye servere er sikret mod ekstreme forhold som natur-katastrofer gennem den såkaldte NEBS-certificering. Normalt vil så hårdføre servere køre via UNIX-systemer med processorer fra IBM.
Intels maskine kan ud over UNIX også køre Windows og Linux.