Telia lancerer nordisk prisplan

MediaWatch

Selskabet har udviklet den nordiske prisplan på baggrund af en række undersøgelser blandt nordiske virksomheder og erhvervsrejsende, og har søgt at skabe en plan, der giver bedre prisgennemsigtighed på mobiltelefoni i Norden.

I tillæg har Telia udviklet de første pan-nordiske services, som alle danske Telia-kunder vil kunne benytte. Herunder hører nummervisning overalt i Norden samt mulighed for at ringe til mobilsvarer uden pinkode.

Roar Seeger, salgs- og marketingdirektør hos Telia Mobile Danmark, siger om den nye prisplan:

- Enkelthed er meget efterspurgt, viser vores undersøgelser Og allerede med dette første skridt i vores nordiske services-strategi gør vi tilværelsen betydeligt enklere for et mere og mere mobilt nordisk erhvervsliv. Vi begynder netop disse services, fordi de tilhører de mest efterspurgte hos nordiske erhvervsrejsende.

Telia Nordic Priceplan opererer med to niveauer: et niveau for mobilsamtaler i hjemlandet til fastnet i de øvrige nordiske lande, samt et for alle øvrige mobilsamtaler over de nordiske grænser. Minutprisen er helt ned til 80 øre eksklusiv moms.

Det er fra idag mandag den 3. december muligt at tegne abonnement på prisplanen, som ventes at træde i kraft i begyndelsen af februar næste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også