Nyt analysebureau tester hjemmesider

MediaWatch

Bag bureauet står Anja Thrane og Berit Krickhahn henholdvis Cand.Scient.Soc. og Cand.Mag. De mener der er brug for nye indgangsvinkler til tests af hjemmesider på det danske marked.

- For os handler det om kommunikation - understreger Anja Thrane, og fortsætter: - Alt for mange usability-eksperter fokuserer udelukkende på, om brugerne kan finde ud af at trykke på et bestemt link, eller om farverne harmonerer.

- Det er en forenklet måde at se verden på. Der er i stedet behov for integreret kommunikation, branding og bruger-venlighed. Det sikrer, at hjemmesiden bliver en succes.

- I øvrigt bør man i langt højere grad se på, hvem brugerne er, før man udtaler sig om en hjemmesides brugervenlighed og anvendelighed. Der er særdeles stor forskel på behovene hos en teenager og en bruger på 50 år - tilføjer Berit Krickhahn.

Ud over forskellige former for brugertests tilbyder Userminds også mystery shopping, koncept tests og benchmarkanalyser. Målgruppen er reklame- og web-branchen, som typisk ikke har interne usability-konsulenter ansat.

Userminds servicerer virksomhedskunder direkte og har på nuværende tidspunkt flere kunder inden for reklame- og web-branchen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også