Britisk tv-liberalisering måske på vej

MediaWatch

I Storbritannien er der en øvre grænse på 15 procent for, hvor stor en andel af seermarkedet ét selskab kan sidde på. Den overvejer regeringen ifølge FT.com at ændre på.

Det kan få betydning for Carlton Communications og Granada, der kan slå deres to licenser til ITV-konsortiet (som driver det digitale, jordbaserede sendenet i Storbritannien), sammen.

Der er også en såkaldt 20-20 grænse, der betyder, at selskaber ikke kan eje mere end 20 procent i en national tv- eller radiostation, hvis de samtidig ejer mere end 20 procent på det nationale dagbladsmarked.

Det er en regel, der længe har irriteret Rupert Murdoch og hans News Corporation. Det er ikke mindst News Corps lobbyisme, der skal have fået den britiske regering til at overveje en lempelse af reglerne for ejerkoncentration.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også