DR får ny tv-direktør

MediaWatch

Ramskov, 44, og nuværende programredaktør har arbejdet både som journalist og leder i DR stort set uafbrudt siden ansættelsen tilbage i 1988, samme år som han blev færdiguddannet som journalist.

Han har siden da haft en lang række forskellige stillinger i DR, herunder blandt andet en stilling som programchef og ansvarlig for afviklingen af Det Europæiske Melodi Grand Prix i København i perioden fra juni 2000 til juli 2001. Ramskov har også i en kort periode fungeret som nyhedsreporter på TV 2.

Siden Melodi Grand Prix har han været ansat i DR TVs chefredaktion, som programredaktør med ansvar for dokumentarstof på DR 1.

Jørgen Ramskov understreger at han som ny tv-direktør vil bygge videre på den programstrategi, der er fulgt de sidste 5-6 år, en periode han betegner som værende fremgangsrig for stationen.

Konsolidering og en satsning på flere digitale tilbud til danskerne, altsammen leveret som kvalitetsprodukter, er også blandt den nye tv-direktørs målsætninger.

DRs bestyrelsesformand, Finn Aaberg ,udtrykker tilfredshed med valget af Jørgen Ramskov.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også