Lave priser presser telebranche

MediaWatch

TDC tjente i 2000 9 milliarder kroner efter skat, mens Sonofon, Orange, Tiscali, Cybercity og Telia havde store underskud, skriver Berlingske Tidende.
Ifølge koncernchef Henning Dyremose, TDC, fungerer konkurrencen på det danske telemarked, men hvad angår bredbånd og ADSL er det meget svært at lave forretning i Danmark, siger Monique Moullé-Zetterström, administrerende direktør hos Orange.
Hos Sonofon havde man i 2000 et minus på 23 millioner kroner, og ifølge administrerende direktør Ulrik Bülow risikerer de danske myndigheder et selvmål i bestræbelsen på at sikre lave telepriser.
På grund af store investeringer i blandt andet UMTS-nettet vil der ifølge Ulrik Bülow om fem år kun være to store teleselskaber tilbage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også