TDC opjusterer forventningerne

MediaWatch

Selskabet opnåede i tredje kvartal en omsætning på 13 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på 25 procent i forhold til samme periode sidste år, skriver Infopaq.

Tredje kvartal 2001 markerer dermed et positivt vendepunkt, da det er første gang i fem kvartaler, at der er vækst i EBITDA i forhold til året før.

TDC's administrerende direktør og koncernchef Henning Dyremose siger i en pressemeddelelse:

- Udviklingen i tredje kvartal viser at vi er på rette kurs. Vi er blevet endnu bedre til at fokusere på vore vækstområder. Det får os til at opjustere forventningerne til overskuddet.-

Nettoomsætningen fra mobiltelefoni udgør 4,5 milliarder kroner - en stigning på 44 procent, mens antallet af kunder er steget med 36 procent til 14,1 millioner.

TDC blev umiddelbart belønnet af investorerne for det positive resultat. Klokken 9.30 lå selskabet i et plus på 3,17 procent på Københavns Fondsbørs.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også