Ny global satellitudbyder

MediaWatch

Dermed vil SES stå som én af fire globale satellitudbydere - sammen med Intelsat, PanAmSat og hollandske New Skies Satellite. SES råder over 28 satellitter i Nordamerika og Sydamerika, samt interkontinentale tjenester imellem Asien, USA og Europa.

Investeringsbanken Merrill Lynch har i en analyse af satellitmarkedet sat SES-Astra øverst på listen over globale satellitudbydere med en gennemskuelig indtjeningsmodel.

Før sammenlægningen med GE Americom kunne SES fremvise helt ekstraordinært imponerende lønsomhed, med EBITDA tal (dvs. profit før finansieringsposter, skat eller afskrivninger) på 85 procent.

Herudover mener Merrill Lynch, at en kommende privatisering af konkurrenterne Intelsat og Eutelsat vil kunne føre til ny konsolidering i industrien - interessant, netop fordi vækst via opkøb er den bekendtgjorde vej frem for SES på middelsigt.

Virksomhedens ledelse har udpeget Asiens markeder som vækstområder - specifikt Kina, Indien og Japan. Sammensmeltningen af G.E. Americom ind i SES skal godkendes af det amerikanske udenrigsministerium og Luxembourgs regering - men dét ventes at være en formalitet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også