Ifølge Henning Dyremose, koncernchef i TDC, er der ingen konkrete fusionsplaner, men de to selskabers europæiske investeringer ville supplere hinanden godt, skriver Børsen.
Telias topdirektør, Marianne Nivert, peger på nødvendigheden af at få omkostningerne per kunde ned ved at øge volumen. En forhindring ved en eventuel fusion er bytteforholdet mellem aktierne i de to teleselskaber.
Ifølge Lars Larsen fra Nordea Securities er Telia-aktien "for dyr", mens TDC-aktien er tættere på en "fair prisfastsættelse".