TDC Kabel dæmper digital forventning

MediaWatch

Selskabets erfaringer viser, at kunder, der vælger den digitale platform, mere er motiveret af programudbud end af de fleste af de interaktive tjenester, som udbydes på selskabets Selector-boks, der står i cirka 45.000 hjem.

- Vi kan samtidig se, at forbruget af interaktive tjenester fordeler sig med relativt få storforbrugere og ganske mange, som ikke har fundet, at der er fordele ved de nye tjenester. Vi kan også se, at betalingsvillligheden for digitale tillægstjenester ikke er ret stor.
- De syv klart mest benyttede ITV tjenester på vores digitale platform er alle gratistjenester, siger direktionsassistent Flemming Hynkemejer, TDC Kabel.

Medieforskeren Henrik Søndergaard siger, at problemet er, at seerne fortsat ønsker at bruge TV i en passiv modtagesituation, fremfor at skulle reagere på alle mulige tilbud.

- Jeg tror, at brugernes beherskede interesse for interaktive tjenester dels skyldes, at de udbudte tjenester ikke er interessante nok, og dels beror på, at TV-apparatet først og fremmest opfattes som netop et fjernsyn, der tilbyder afslapning og underholdning. I den sammenhæng er interaktivitet ikke synderlig attraktivt.

Læs mere om TDC Kabels afdæmpende digitale forventninger i Mediawatch' nyhedsbrev, der udkommer fredag den 12. oktober.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også