Norge: Regeringen åbner for Schibsted

MediaWatch

Den norske regering foreslår, at de begrænsninger der er i mediekoncerners ejerskab i det norske marked, skal ændres. Begrænsningerne er nu sat til 33 procent, men regeringen foreslår, at tallet øges til 49 procent, skriver Kampanje.

Det vil særligt komme den store norske mediekoncern Schibsted til gode. Forslaget er da også møntet på netop Schibsted, da regeringen mener, at de nuværende ejerskabs-begrænsninger hindrer Schibsted i at satse videre på det norske marked.

Visse norske kommentatorer savner en melding fra regeringen omkring forholdet mellem indholdsleverandører og tele-distributører. Mange anser denne problemstilling for at være en af de mest væsentlige og aktuelle i den internationale mediebranche og undrer sig over, at området slet ikke er berørt i det nye forslag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også