Teracom beskyldes for digitalt monopol

MediaWatch

Informationschef i Teracom, Christer Lundin afviser, at selskabet skulle have monopol på digitalt TV og henviser til, at der intetsteds i lovteksten står nedfældet, at der er tale om et sådant monopol, skriver Vision.

Tværtimod er det ifølge Lundin netop den svenske radio- og TV-lov, som idag forhindrer, at Teracoms netværk kan bruges til data- og informationstjenester. Modern Times Group er dog stadig parat til at trække Teracom for EU-kommisionen.

Fra andet hold lyder der et forslag om, at mobiloperatørerne bør få adgang til markedet for at man på den måde kan bryde Teracoms monopol. Teracom hilser denne konkurrence velkommen.

Selskabet tror dog ikke på at mobiloperatørerne umiddelbart kan tage konkurrencen op, idet deres sendemaster ganske enkelt er for lave i forhold til Teracoms.

Omvendt erkender selskabet, at der fra politisk hold er brug for et eftersyn af det gældende regelsæt. Som situationen er idag, er der for store forskelle mellem distributørerne af radio, TV og teletjenester.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også