Ekstrabladet.dk udvider onlinetjeneste

MediaWatch

Ifølge aftalen skal Compazia, der fungerer som produkt- og prissammenlignings-database, levere to skræddersyede produkt- og prissammenligningstjenester til implementering på både Ekstrabladet.dk og Oestrogen.dk.

Peter Strøhemann, Internetchef for Ekstrabladet.dk, betegner det nye samarbejde som en spændende udvidelse af den nuværende tjeneste og siger endvidere:

- Vi kan nu tilbyde vores brugere et effektivt værktøj, som skaber gennemsigtighed i den ellers uoverskuelige prisjungle på shoppingmarkedet. Inden længe kan vores brugere sammenligne produkter og priser fra hundredevis af forhandlere indenfor en bred vifte af varegrupper. -

Ekstrabladet.dk forventer i kraft af den nye service, at kunne guide brugerne igennem hele købsprocessen.

Compazia markedsføres udelukkende gennem partnere som en plug-in applikation. Partnerne, der tæller MSN samt andre onlinetjenester, får via samarbejdet mulighed for at tilbyde deres brugere produkt- og prissammenligning i eget design og navn.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også