Virusangreb koster milliarder

MediaWatch

Ifølge den uafhængige amerikanske analysevirksomhed, Computer Economics, har virusangrebene indtil nu kostet myndigheder samt virksomheder mere end 87 milliarder kroner i år. Til sammenligning lød regningen for hele 2000 på 139 milliarder kroner, skriver Reuters.
I 1999 forårsagede angrebene skader for 98 milliarder kroner og Michael Erbschloe, vicepræsident i Computer Economics, vurderer, at tallet for 2001 vil ende på 121 milliarder kroner. Betingelsen er dog, at man resten af året undgår angreb i stil med Code Red.

Siden forskellige afskygninger af "I Love You" virussen dukkede op i maj 2000, er flere end 40 millioner computere blevet inficeret af den.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også