Internet: Canada ligner Skandinavien

MediaWatch

I modsætning til hvad man umiddelbart skulle tro, har internetbrugerne i Canada væsentligt mere til fælles med brugerne i Skandinavien, end de har med deres sydlige naboer i USA, skriver NUA.

Canadierne er således mere til online-banking, musik-downloads og opkobling via bredbånd end amerikanerne. Dermed lægger de sig klart tættere op af den måde, hvorpå internetbrugerne i Skandinavien benytter Internettet.

Flere end 60 procent af de aktive internetbrugere i Canada har prøvet online-banking, mens det tilsvarende antal i USA ligger på 29 procent.

Knap en tredjedel af alle brugere i Canada (31 procent) er opkoblet til Internettet via bredbåndsforbindelser. Antallet af amerikanske brugere ligger her på 14 procent.

De amerikanske brugere er dog stadig blandt de mest flittige til at handle online. Flere end 3 ud af 4 svarende til 77 procent, benytter således Internettet til at handle. Her ligger det tilsvarende canadiske tal på 68 procent.

Gennemsnitligt har de amerikanske internetbrugere mere end dobbelt så mange onlinetransaktioner og bruger samtidig en halv gang flere penge end canadierne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også