Bredbånd i USA fordoblet

MediaWatch

Antallet af brugere voksede således fra 8 millioner sidste år til 17,7 millioner ved året slutning, som fandt sted i juli måned, skriver Financial Times.

Den stigende popularitet af for eksempel musikbyttetjenesten Napster samt effektiv markedsføring fra de forskellige kabeludbydere er ifølge Nielsen//NetRatings grunden til den store stigning i kundeantallet.

Timothy Kelly, direktør og analytiker hos Nielsen//NetRatings, mener, at de nye hurtige forbindelser er med til at skabe en forbedret online-oplevelse. Brugerne af bredbånd surfer således mere og opdager flere sites, idet hastigheden alene gør det mere attraktivt.

Væksten i bredbånd har vist sig at være kraftigst i de større byer herunder New York, Los Angeles og San Fransisco.

Den største trussel mod en fremtidig vækst på bredbåndsområdet angives til at være: manglende services og indhold til de nye højhastighedsforbindelser, den økonomiske opbremsning samt dårlig kundeservice.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også