Framfab overgår forventningerne

MediaWatch

EBITA-resultatet endte med et tab på 152 millioner svenske kroner, hvilket er 44 millioner mindre end den oprindelige markedsforventning, som var sat til 196 millioner svenske kroner. Det tilsvarende resultat for i fjor var et overskud på 5,2 millioner svenske kroner, skriver Dagens Industri.

Den totale omsætning blev på knap 154 millioner svenske kroner, hvilket er en nedgang fra tidligere 412 millioner. Driftsresultatet nåede op på et minus på 157 millioner mod et tidligere minus på godt 24 millioner svenske kroner.

Ifølge Framfabs administrerende direktør, Johan Wall, er selskabet nu på rette spor og han tilføjer, at i takt med at usikkerheden for fremtiden fortager sig, vender kunderne støt og roligt tilbage igen.

Framfabs restruktureringsplan er i øjeblikket forud for det fastlagte tidsskema, men på grund af den svage efterspørgsel og for at kunne fastholde forventningerne om at nå opeativ lønsomhed i fjerde kvartal, skal der skæres 100 stilinger bort.

Afskedigelserne vil finde sted inden den 1. oktober.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også