Maconomy nedjusterer

MediaWatch

Et tab på 70 millioner kroner og en nedjustering af forventningerne får ikke Maconomy's topdirektør, Per Tejs Knudsen, til at ændre på den målsætning der er lagt for virksomheden, skriver Erhvervsbladet.

Virksomheden skal fortsat præsentere et overskud i 2002 samt en overskudsgrad på 15 procent i 2003. Maconomy har indtil nu haft vækstrater på 50 procent.

Ifølge Maconomy er markedspotentialet langt større, men kan vanskeliggøres ved, at pengestærke selskaber såsom Oracle, SAP samt muligvis Microsoft via opkøb er på vej ind på markedet.

Maconomys aktiviteter kan i store træk sammenlignes med SAP og Navision, men virksomhedens ERP-løsninger, der er specielt egnet til for eksempel Falck og ISS, adskiller sig fra disse selskaber.

Virksomheden, som af Scandinavian Asset Management bedømmes til at have en udpræget smidighed i sine systemer, ejes idag for en stor del af 20 - 25 udenlandske investorer.

Hovedparten af investorerne er amerikanske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også