Strand: Norsk mobileventyr uden chance

MediaWatch

Selskabet, der indtil nu kun har en enkelt model på markedet, er i bekneb for penge. 200 millioner kroner har norske og internationale investorer ellers skudt ind i selskabet.

Men salget af MagCom-modellen har ikke været som forventet, og samtidig er den økonomiske nedgang ikke mindst inden for telekom-sektoren kommet ubelejligt for selskabet.

- Det haster med at finde en løsning. Likviditeten bliver ringere, og vi skal have flere penge i kassen hurtigere, siger bestyrelsesformand Harald Norvik til Dagens Næringsliv.

Men det norske mobileventyr er chanceløst, mener John Strand, Strand Consult. Til samme avis siger han, at det MagCom gør kan sammenlignes med en privatperson som tager konkurrencen op med Statoil med én boremaskine.

- Vi arbejder med mobiltelefoni i Sverige, Norge, Danmark og England. Jeg har aldrig hørt tale om, eller set MagCom-telefonen, andet end i Norge. Kendskabet internationalt er ikke-eksisterende, siger Strand.

John Strand tilføjer, at han har dyb respekt for det, hvis MagCom lykkes.

MagCom-telefonen er en kombination af mobiltelefon, elektronisk planlægger og internetterminal. Den tilbyder dog ingen ny teknologi sammenlignet med konkurrenterne. Telefonen støtter heller ikke den nye telefonstandard, gprs.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også