DoCoMo: iMode forsinket i Europa

MediaWatch

Det var meningen, at DoCoMo skulle samarbejde med hollandske KPN om lanceringen af iMode, men samarbejdet, som skulle være startet i marts, er endnu ikke gået i gang, skriver digitoday.

Samarbejdet tager sigte på at etablere en egen iMode-portal for Europa. iMode kræver særlige telefoner, som kan læse DoCoMos såkaldte compact html-sprog.

Større båndbredde er også ønskelig, hvis farveskærmen, web-mulighederne og de øvrige avancerede funktioner skal komme til sin ret.

- Vi håber at lancere iMode i løbet af året, men det afhænger af, om der er telefoner nok på markedet, siger en DoCoMo-talsmand.

iMode blev lanceret i februar 1999, og har været en stor succes i Japan med nu 25 millioner brugere. På baggrund af den succes ser DoCoMo frem til at kunne eksportere konceptet. Ikke mindst derfor har selskabet købt sig ind i bl.a. KPN samt amerikanske AT&T.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også