NeuerMarkt foran udrensning

MediaWatch

Ifølge Handelsblatt skal der stor tålmodighed til på NeuerMarkt. Det er i hvert tilfælde hvad Rolf Drees, Union Invest, mener.

Jörg Pluta, Deutschen Schutzgemeinschaft für Wertpapierbesitz (DSW) kræver, at NeuerMarkt starter op forfra. Og at de værste spekulanter i øvrigt vises vintervejen.

Overalt i tyske investor-kredse diskuteres der nu, om det er nødvendigt med nye børs-spilleregler. Herudover overvejes der mere kontrol og hårdere sanktioner. Selskaber, de rønsker børsemission, skal have bevist, at de er i stand til at tjene penge.

Med hensyn til fremtiden er Rolf Drees over et 12-måneders perspektiv forsigtigt optimistisk. Han mener dog, at det vil tage flere år at overvinde den tillidskrise der nu er opstået NeuerMarkt og investorer imellem.

Flere eksperter Handelsblatt har talt med mener at NeuerMarkt - udover fem-procent dykket i fredags - er på vej ned under den magiske grænse på indeks 1.000.

Hvor en sådan udvikling tidligere fik investorerne til at lave en kovending og investere, er der p.t. ingen som tør et kontraattack. Markedet venter pænt på at stormen skal lægge sig.

Sidste uges største tabere var i øvrigt D.Logistics (18,8 procent), Primacom (16,5 procent) og Constantin (13 procent). Herudover kommer Kabel New Media, der i fredags alene tabte 27,3 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også