Unge er aktive og alsidige net-brugere

MediaWatch

Unge europæiske surfere er mere engagerede på nettet, bl.a. med personlige hjemmesider og stor interesse for såkaldte online communities.

De unges forkærlighed for mobiltelefoner afspejler sig også i analysen fra Nielsen// NetRatings, skriver Erhvervsbladet.

De unge er storforbrugere af online communities som Geocities, Angelfire og Fortunecity. Sider, der tilbyder kommunikation via gratis e-mail, chatgroups og lignende, er også meget populære blandt de unge.

Også hjemmesider, der tilbyder SMS-tjenester samt downloading af ringetoner og logoer, har en høj andel unge blandt de besøgende. Finske Buumi har f.eks. en andel af unge under 18 år på over 55 procent. I Danmark topper Dingelink med en andel på 40 procent af unge under 18 år.

Mediekonvergensen mellem Internet og andre medier - tv, radio, musik og videospil - slår ifølge undersøgelsen også stærkere igennem blandt de helt unge. I Holland trækker børne-tv-kanalen Foxkids eksempelvis et stort antal unge surfere til deres website. Det samme gør Cartoon Network i England.

Knapheden på brugbare betalingskort i målgruppen sætter en naturlig bremse for de unges e-handel. Til gengæld viser undersøgelsen, at de unge er meget interesserede i at downloade software og musik fra f.eks. Macromedia og Napster.

- De unge bruger nettet til flere forskellige formål end de voksne surfere, og de er meget åbne for nye impulser på nettet, siger Simon Svegaard, salgs- og marketingdirektør i ACNielsen eRatings.com.

Men det hele er ikke blot skæg og ballade. Skoler og uddannelsessteders websites tiltrækker et stort antal unge, viser undersøgelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også