Erhvervs- og finansielle sites boomer

MediaWatch

Samtidig er den tid, europæerne bruger på disse sider, steget med op til 60 procent, viser en ny undersøgelse fra Jupiter MMXI.

Flere end 20 millioner europæere klikkede sig i maj ind på sider med erhvervs- eller finansindhold. Det var f.eks. sider, der tilbyder online-banking, finansiel information, online-aktiehandel og forsikrings-services.

De nordiske lande har den højeste andel af internet-brugere, der besøger erhvervs- og finanssites. Sverige topper med 60 procent brugere i maj. 56 procent af de norske, og 45 procent af de danske brugere var inde på et erhvervs- og finanssite i løbet af måneden.

Online-banking sites som Danskebank.dk samt en række tilsvarende nordiske sites trak mere end 10 procent af disse brugere, hvilket er meget høje tal sammenlignet med de øvrige europæiske lande.

I Sverige trak Foreningssparbanken.se hele 21,2 procent af de svenskere, der besøgte finansielle sider. I Sverige måler Jupiter MMXI dog såvel arbejdsbrug som hjemmebrug.

I de øvrige lande gælder tallene udelukkende hjemmebrug.

70 procent af de 20 millioner brugere af erhvervs- og finansielle sites var mandlige.

Jyllands-Posten refererer i dag en undersøgelse fra ACNielsen NetRatings, der viser, at Danskebank.dk ligger på niendepladsen over de netsider, som de danske husholdninger benytter mest.

Samme position har Foreningssparbanken.se i Sverige. Nordea-fusionen sidder på en ærefuld sjetteplads i Finland, og er altså stærkest på et enkeltmarked i Norden, når det drejer sig om at trække besøgende til.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også