eHuset i betalingsstandsning

MediaWatch

eHuset har tidligere oplyst Fondsbørsen, at det gennem længere tid har søgt kapitaltilførsel fra udefra kommende investorer. I samarbejde med Nordea Securities har man i den forbindelse modtaget en del henvendelser fra interesserede investorer, og en løsning skulle have ligget umiddelbart for.

Det var forventet at de eksklusive forhandlinger med en betydende international køber ville munde ud i en betinget aftale i dag den 29. juni. Disse forhandlinger bliver ikke til noget, efter at den pågældende køber nu har besluttet sig for ikke at underskrive aftalen.

eHusets bestyrelse har beklaget den aktuelle situation og på den baggrund valgt, at lade virksomheden gå i betalingsstandsning. Forsøg på at finde nye ejere til hele eller dele af virksomhedens aktiviteter vil fortsætte i betalingsstandsningperioden.

Virksomhedens egenkapital er tabt og der vil ikke kunne fremkomme et provenu til aktionærerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også