Præsentationerne blev leveret af DR og TV2 i fællesskab samt TVropa. Og en af konklusionerne, der gjorde markedet lidt klogere på fremtiden, er, at Danmarks digitale net skal styres af en enkelt operatør.

Ministeren havde først forestillet sig, at de digitale multiplexer skulle sendes i udbud hver for sig, men for at sikre en mere dynamisk og markedsorienteret model, så mener hun nu, det er nødvendigt at arbejde med én operatør, som kan garantere økonomien, sikre flest mulige seere, samt sørge for at set-top boksene løbende skiftes ud.

Ministeren udelukker samtidig, at Danmarks Radio, TV2 eller en international medievirksomhed alene kan få lov til at styre det nye landsdækkende TV-net.

- Styringen kan dog være alle mulige, og operatøren skal kunne arbejde meget autonomt. Selvfølgelig inden for politisk fastlagte rammer. Men der bliver ikke tale om, at politikere skal kunne blande sig i, hvem der får hvilke kanaler i det nye digitale sendenet, siger kulturministeren til Berlingske Tidende.

Der er også enighed om, at én af de - sandsynligvis - fire danske frekvensblokke skal bruges til et stort antal internet-kanaler. Ministeren tror, at hvis man kun satser på almindelig TV, så vil det ikke hænge sammen økonomisk. Hun vil nu lade de forskellige modeller vurdere.

Generaldirektør Christian Nissen, DR, glæder sig over ministerens udtalelser:

- Opgaven bliver at finde en konstruktion, der kan rumme alle aktører i det digitale TV-net, siger Christian Nissen.

Han mener, at økonomisk succes kræver, at politikerne yderligere liberaliserer reklamereglerne. Det er urealistisk at opretholde forskellige reklameregler i Danmark og resten af EU. Man er nødt til at betragte Europa som et marked, lyder det fra den øverste public service chef.

Medieforsker ved Århus Universitet, Frands Mortensen, er modstander af modellen med blot én operatør og tvivler samtidig på, at de 200 nye internet-kanaler er realistisk.

Den erfarne forsker sammenligner ministerens visioner med de naive politiske forestillinger der herskede, da lokalradioerne startede i 80'erne. Det lyder vældig demokratisk, at alle skal producere indhold, men omkostningerne ved at lave programmer, som ingen gider at se, er så høje, at det ikke hænger sammen i virkeligheden.

De mediepolitiske forhandlinger fortsætter til august, hvor kulturministeren samtidig vil holde en konference om det digitale jordbaserede sendenet.