Palm har stadig problemer

MediaWatch

Pro forma nettotabet blev på i alt 89,2 millioner dollar svarende til 16 cent per aktie. Til sammenligning havde selskabet på samme tid sidste år en nettoindtjening på 12,4 millioner dollar svarende til 2 cent per aktie. Det samlede salg faldt mere end 50 procent fra 350,2 millioner dollar i fjor til 165,3 millioner i år, skriver Financial Times.

Selskabet oplyser, at det er "forsigtig optimist", når det udtaler sig om retningen for indeværende kvartal og den forventede omsætning, der er sat til et niveau mellem 200 og 220 millioner dollar.

Denne vurdering ligger lige under analytikernes, men til gengæld forventes det nye års andet kvartal, at nå knap en fordobling i forhold til nu nemlig 420 til 440 millioner dollar. Dette er betydeligt højere end de 393 millioner analytikerne forventer i den forbindelse.

Det forgangne kvartal regnes for Palms værste til dato, og dette kommer blandt andet til udtryk i afskedigelsen af knap en fjerdedel af medarbejderstaben, svarende til godt 500 ansatte.

Administrerende direktør Carl Yankowski siger i den forbindelse, at man kommer ud af kvartalet i en mere tilpasset form og understreger samtidig, at der ikke er nogle planer om at opsplitte selskabet i flere dele.

Holder selskabets forveninger, vil der være tale om en positiv indtjening i løbet af det kommende halve år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også