Atea skal sælge til Gatetrade

MediaWatch

Aftalen med Atea og gatetrade.net giver brugerne adgang til indkøb af PC'er, servere, printere, tonerpatroner og IT-tilbehørsvarer, som sammen med mange andre af de såkaldte "ikke strategiske" varer, danner basis for markedspladsen, som drives af gatetrade.net.

Gatetrade.net's elektroniske markedsplads er stiftet af Danske Bank, Mærsk Data, Post Danmark og TDC. Markedspladsen åbnede i marts måned og et voksende antal leverandører arbejder i øjeblikket på at registrere deres varesortimenter på markedspladsen.

IT- og Forskningsministeriet og gatetrade.net har indgået aftale om at en meget stor del af statens indkøb vil ske via Den Offentlige Indkøbsportal, der drives som en integreret del af markedspladsen.

- Atea omsætter i Norden årligt for 1 milliard kroner hardware og software gennem elektroniske kanaler, og det er en meget vigtig del af vores omsætningsstrategi", udtaler Ulrik Helming, der er ansvarlig for Ateas elektroniske omsætning i Danmark.

Sammen med flere private virksomheder er de 3 første testpiloter fra Staten begyndt at handle elektronisk på markedspladsen. En større bølge piloter fra selvsamme er planlagt i august.

Erfaringerne fra testpiloterne skal bruges til at forbedre de mange tusinde offentlige indkøberes brug af markedspladsen i løbet af efteråret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også