Dansker til tops i SAS Institute

MediaWatch

Jens Olivarius, i øjeblikket SAS Institutes danske marketingdirektør, flytter efter fem år i København til Cary i North Carolina, USA, for der at blive Marketing Director i SAS' globale marketingafdeling. Afdelingen beskæftiger 700 medarbejdere.

Udnævnelsen bringer Olivarius ind i inderkredsen omkring SAS' administrerende direktør og grundlægger, Jim Goodnight, og han vil således deltage i den daglige ledelse af virksomheden. Fra USA skal han sammen med Senior Vice President, Jim Davis, have ansvaret for virksomhedens globale marketingaktiviteter.

Jens Olivarius er uddannet cand.merc og har blandt andet arbejdet som Account Manager, Sales Manager og Business Alliance Manager i SAS i Danmark. I USA bliver hans opgaver blandt andet, at drive samt forbedre processerne i SAS' globale marketingstrategi, samt videreudvikle virksomhedens globale branding-kampagne.

Mogens Weinreich, administrerende direktør for SAS i Danmark, udtrykker stolthed over Olivarius' udnævnelse og føler sig overbevist om, at denne vil være med til at skabe et stærkere varemærke for virksomheden på globalt plan.

Jens Olivarius ser frem til udfordringen og mener, at han qua sin baggrund og erfaring vil kunne bidrage positivt til at sikre virksomhedens marketingaktiviteter rundt om i verden.

SAS Institute har i dag 110 kontorer fordelt på 60 lande over hele verden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også