Kulturminister lufter digitale tanker

MediaWatch

Hun er indstillet på, at der blandt de16-20 kanaler også skal være plads til 40 internetkanaler i eget multipleks, som alle skal kunne byde på. Desuden skal nettet udbyde DR og TV 2s kanaler og de kommercielle TV-stationer.

- Det er kulturpolitisk og demokratisk den mest fremsynede løsning. Og jeg er meget stemt for at anvende et helt multipleks i det ny digitale sendesystem til internetkanaler, siger Elsebeth Gerner Nielsen til Berlingske Tidende.

Hun mener samtidig, det det økonomisk set vil være den mest rentable løsning. Kulturministeren er indstillet på. at det kan blive nødvendigt at gøre det billigt for de gamle kommercielle stationer som TV3 og TvDanmark at være med, så det digitale tilbud fremstår tilstrækkeligt attraktivt for hele befolkningen.

Den anden mulighed for at få de kommercielle med i sendenettet er en liberalisering af reklamereglerne, men ministeren er ikke længere så interesseret i den model, selvom hun tidligere på foråret sagde ja til en liberalisering af alkohol, håndkøbsmedicin og reklamebreaks.

Ministerens udmelding om det digitale sendenet faldt samme dag, som MTG meddelte, at selskabet trækker TV3 og fire andre kanaler ud af det svenske jordbaserede sendenet, der siden 1999 har tilbudt digital jordsendt TV til svenskerne.

Ministeren påpeger, at forligspartierne ikke har lagt sig fast, og siden er løsningen med internet-TV kommet til. Ideen om internetkanaler blev lanceret af Zentropas TVropa tidligere i år, og den idí faldt i kulturministerens smag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også