Onlineannoncering kan ikke følge trop

MediaWatch

Analysen, der blev præsenteret i dag på Global Online Advertising Forum i franske Cannes afslører, at over halvdelen af de adspurgte traditionelle annoncører i Europa ikke finder, at internettet har nok gennemslagskraft til at tilfredsstille deres behov. Flere end en tredjeldel mener ligefrem, at mediet er for dyrt.

Der hersker ifølge analysen blandt andet en decideret uklarhed om værdien af internettets evne til at "brande". Andre bekymringer går på en utilstrækkelig evne til at nå bestemte målgrupper, kreative begrænsninger samt et generelt manglende kendskab og retning for hvilke annoncemuligheder- og måder, der skal være repræsenteret på internettet.

På baggrund af det indsamlede materiale konkluderer Jupiter MMXI derfor, at onlineannonceringen ikke vil være istand til at matche traditionelle medier såsom TV, radio samt print, før det lykkes industrien at få løst denne række af de mest fundamentale tiltag.

Jupiter MMXI kalder sin seneste analyse et "vækkelseskald" til branchen og fremhæver, at der ligger et stort stykke arbejde forude, hvis annoncering via internettet skal leve op til de i øvrigt positive tal, som analysevirksomheden forventer fra og med 2006.

I den forbindelse nævnes især tre nøgleudfordringer. Buskabet skal ud! Mål og påvis værdien af onlineannonceringen! Og slutteligt : Se internettet som del af en bredere mediekampagne!

De selskaber, der formår at opfylde disse kriterier, vil ifølge Jupiter MMXI stå med gode kort på hånden for at sikre sig en både lukrativ og betydelig del af markedet samt en dominerende position.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også