Compaq iPaq overhaler Palm

MediaWatch

Palm har stadigvæk den største markedsandel indenfor håndholdte computere eller PDA'ere og producerede i anden kvartal flere enheder end Compaq og de øvrige konkurrenter, skriver Cnet.

Analyseselskabet Gartner forudser imidlertid, at Compaq allerede i indeværende kvartal vil overhale Palm hvad angår omsætning. Det skyldes, at Compaq tager en højere pris for dets iPaq håndholdte computer end Palm gør for dets Palm Pilot.

Ifølge Gartner solgte Palm 1,18 millioner enheder i løbet af anden kvartal forrige år. Palm forventer i dette års anden kvartal at sælge omkring 622.000 enheder. Den gennemsnitlige salgspris forventes i perioden at signifikant fra 262 til 209 dollar.

Compaq vil sælge mellem 450.000 og 500.000 enheder til cirka 500 dollar per styk. Compaq's omsætning på markedet for PDA'ere ventes at blive mellem 200 og 250 millioner dollar.

Analytikeren Ken Dulaney fra Gartner forventer at Compaq's iPaq vil slå Palm med hensyn til omsætning i flere af de kommende kvartaler. Ifølge Dulaney kan Compaq's højere stykpris retfærdiggøres ved, at enhederne har flere funktioner, så som Word tekstbehandling og Excel regneark, og det er den slags som virksomheder vil efterspørge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også