Branding via banner-reklamer

MediaWatch

Internettets unikke egenskaber inden for direkte respons har gjort, at det naturligt har været dette område, der har været i fokus for online-annonceringen. Det skriver ACNielsen i sit nyhedsbrev, eNews & Views.

Men undersøgelsen, som omfattede hele 23.823 respondenter, viser at der også findes en effekt, der rækker ud over det at klikke på bannerne:

Internetbrugerne ser på bannere og husker dem også 24 timer senere, viser resultaterne. For samtlige af de 14 bannere, der blev testet, er erindringen højere i en testgruppe end i en kontrolgruppe.

Dermed er der åbnet op for, at kommunikationskampagner med mærkeopbyggende formål også har en plads på Internet, siger ACNielsen.

Og samtidig er der åbnet for, at synlighed og mærkeopbygning i fremtiden kan fungere som en sekundær målsætning, når man afvikler reklamekampagner på Internettet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også