USA: Mismod hænger over tech-aktierne

MediaWatch

Det teknologitunge Nasdaq indeks tabte 77.59 point, svarende til 3,66 procent, til 2.044,97. Bluechipsindekset Dow Jones faldt 1,67 procent til 10.690,13 og det bredere Standard & Poors 500 indeks tabte 1,75 procent.

Kursfaldene ramte bredt i chips- og netværkssektorerne. Således faldt Intel cirka 5 procent og Texas Instruments der er storleverandør af chips til mobiltelefonindustrien faldt cirka 7 procent. Det skete efter en advarsel fra selskabet om at kvartalsomsætningen forudsås at falde med 20 procent i forhold til forrige kvartal.

Philadelphia Semiconductor-indekset, der måler værdien af aktierne i halvlederindustrien faldt 5,7 procent.

Fiber-optik producenten Corning faldt næsten 8 procent efter en nedjustering fra Merrill Lynch, der forventede et svagere salg i de kommende kvartaler.

Indtil videre har 483 virksomheder advaret om dårligere resultater i kvartalet. Det er mere end fem gange så mange, som de 87 der kom med profitwarnings på samme tid sidste år, ifølge estimeringsbureauet Thomson Financial.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også