Norge: SBS trætte af TV2

MediaWatch

Men SBS-chefen Marcus Tellenbach, der er Harry Sloans nye højrehånd, siger til det norske nyhedssite Kampanje, at realityshowet Temptation Island slet ikke var årsagen til, at direktør Trælvik blev afskediget.

Uoverensstemmelserne mellem Pål Trælvik og SBS' øverste ledelse bunder i andre emner:
- Det drejer sig om kommerciel strategi samt program-strategi, siger Marcus Tellenbach. Han tilføjer, at kanalen slet ikke har taget en endelig beslutning om at sende Temptation Island.

Kampanje har tidligere beskrevet, hvordan SBS og norsk TV2 i længere tid har været misfornøjet med Pål Trælvik som chef for TVNorge. TV2 har i flere år ønsket Trælvik fjernet, mens SBS gradvis har mistet tilliden til ham gennem de seneste år.

Hele affæren har været uheldig for SBS, og Marcus Tellenbach siger, at den har afsløret det problematiske forhold mellem TV2 og SBS. TV2 er medejer af TvNorge, mens SBS ejer den anden del.

Signalet fra Tellenbach er, at han ikke er begejstret for situationen med TV 2 som storejer i TVNorge.

- TV 2 har negative holdninger til TVNorge, og TV 2 skal ikke stoppe os. Situationen er kompleks, men vi har alle muligheder. Vi skal bygge business, siger SBS topchefen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også