EU-kommissionen på krigsstien

MediaWatch

Konkurrence-kommissær Mario Monti mener, at EU-forbrugerne måske har betalt for høje priser, når de har købt dvd-film. Mistanken om de kunstigt høje priser stammer fra producenternes kodesystemer, der peger på, at de ovennævnte underholdnings-sværvægtere har delt verdensmarkedet ind i 6 regioner.

- Kodesystemet for de digitale disketter kan være et røgslør, der skal sikre, at producenterne kan opretholde kunstigt høje priser, siger Mario Monti.

De syv anklagede selskaber er - ifølge Børsen - AOL Time Warner, Walt Disney, News Corp's 20th Century Fox, Vivendi Universal, Metro-Goldwyn-Mayer, Sony og Vicoms Paramount Pictures.

I den anden sag, som Mario Monti mandag afslørede, at EU-kommissionen har kig på, finder vi et par gengangere fra den internationale underholdningsindustri:

MusicNet er et joint venture mellem AOL Time Warner, Bertelsmann og EMI, med software leveret fra RealNetworks. Duet er et joint venture mellem Vivendi Universal og Sony med distribution gennem Yahoos portal.

Begge tjenester, der blev lanceret i april, kan nu imødese undersøgelser fra kommissionen, der anerkender, at industrien må have en chance for at udnytte de nye teknologiske muligheder. Men det skulle helst foregå med et bredere udvalg af aktører, siger Mario Monti.

- Musikmarkedet er meget koncentreret, så ethvert samarbejde mellem de fem store aktører betragter vi som bekymrende, siger en talskvinde for EU-kommissionen ifølge Financial Times.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også