Messenger skal sælge Windows XP

MediaWatch

Den nye Messenger er et mere avanceret produkt inden for området: direkte online-beskeder og chat. Den nye applikation vil også kunne integrere videokonferencer, telefoni og fildeling. Disse muligheder er allerede tilstede i dag, men nu bliver de en del af selve styresystemet, skriver cnet.com

Disse nye muligheder er de væsentligste grunde til at opgradere til det nye system, fortæller analytikere, som cnet.com har talt med. De udviser begejstring for den nye måde at håndtere direkte online-kontakt mellem brugerne.

At Messenger bliver en integreret del af Windows XP, giver firmaet en fordel over for konkurrenterne, ikke mindst AOL og deres populære Instant Messenger.

Situationen er dermed den samme, som da Microsoft lancerede Internet Explorer som en del af Windows 95. Det betød at Netscape til dels blev udkonkurreret, og gav samtidig anledning til juridiske problemer, da MicroSoft blev anklaget for at udnytte sit monopol til at forvrænge konkurrencen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også