Tyskland vil tillade fælles 3G net

MediaWatch

Et samarbejde mellem mobiloperatørerne om et fælles 3G netværk vil kunne spare selskaberne milliarder af euro i investeringer. Analytikerne mener dog ikke at de tyske myndigheder ligefrem til omskrive de betingelser, som blev stillet til operatørerne i forbindelse med auktionen over 3G licenserne, af frygt for at de operatører, som ikke fik nogen licens, vil sagsøge staten, skriver Financial Times.

Den forestående ændring af udrulningskravene skal vedtages af den tyske telemyndighed RegTP. Ændringen sker efter at ønske fra de fire mindste af de tyske licensindehavere, om at deles om de kapitalkrævende investeringer i netværk.

Den gængse opfattelse er, at en deling af lokationer og sendemaster allerede er i overensstemmelse med de oprindelige auktionsbetingelser. Derimod skal RegTP tage stilling til, om mobiloperatørerne må deles om visse af netværkets elektroniske komponenter samt om de må indgå nationale roaming aftaler.

Spørgsmålet er, om nationale roaming aftaler kan opfattes som en lempelse af kravene til geografisk dækningsgrad.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også