Carlsberg i krig med norsk pub-ejer

MediaWatch

McGlynn driver sportspub i Oslo, hvor han bl.a. serverer Carlsberg og Tuborg øl. I et forsøg på at sikre sig kontrollen over de to domæne-navne trak Carlsberg 15. maj McGlynn i Namsretten i Oslo, skriver digitoday.no.

Carlsberg krævede ret til at nedlægge forbud mod pubejerens brug af domænerne.

Dommeren mente dog ikke, at der var tilstrækkeligt med gode grunde til dette og mente ikke, at Carlsberg har lidt tab eller skade på grund af McGlynns brug af navnene. Carlsberg tabte sagen og måtte betale sagsomkostninger på 23.000 norske kroner.

Carlsberg har dog ikke tænkt sig at give op. Informationschef Margrethe Skov siger til den norske avis, at koncernen har anket kendelsen fra Namsretten til Lagmannsretten.

Til digitoday.no fortæller McGlynn, at han var i kontakt med Carlsbergs repræsentanter i Norge, Ringnes (som markedsfører Carlsberg i Norge) og Hansa-Borg (som markedsfører Tuborg) og fortalte at han ville registrere domænenavnene.

- Det så ikke ud til at interessere dem, siger McGlynn.

Eugene McGlynn oplyser, at han har tænkt sig at give e-mail-adresser med @Carlsberg.no til f.eks. tilhængere af fodboldklubben Liverpool (der har Carlsberg som hovedsponsor), men han har ikke tænkt sig at sælge domænenavnet videre.

Han afviser, at han er domæne-pirat.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også