i-data sikrer sig nok en ADSL-aftale

MediaWatch

- Som udgangspunkt kan vi ikke udtale os om størrelsen af aftalen med LibertySurf, siger Karsten Dyhrberg Nielsen, underdirektør i i-data international. Men der kan godt blive tale om, at aftalen giver grobund for et tocifret millionbeløb - i den lave ende - i ekstra omsætning, oplyser Karsten Dyhrberg til Mediawatch.

LibertySurf er den næststørste intertnetudbyder i Frankrig med mere end én million aktive abonnenter. Selskabet har derudover knap 900.000 abonnenter uden for Frankrig.

Selskabet baserer sig på tre forretningsområder: Som internetudbyder, som tjeneste- og indholdsleverandør samt inden for internet/telekom-konvergens.

I første halvår 2001 er det lykkedes for Eicon Networks at hive tre ADSL-aftaler hjem med teleselskaber i Europa. I april indgik Eicon Networks aftale med World Online i Danmark og Wanadoo i Belgien om levering af ADSL-udstyr.

I februar indgik Eicon Networks aftale med Mobilix i Danmark.

Det oprindeligt canadiske selskab, der blev købt af i-data tilbage i november 2000, har også en ADSL-aftale med teleselskabet Quebec Tel.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også