QXL og Microsoft samarbejder

MediaWatch

Samarbejdet mellem de to selskaber betyder, at QXL vil implementere dele af Microsofts .NET internetteknologi, herunder selve .NET frameworket samt Passport systemet. Omvendt vil Microsoft indlemme QXL services på dets snarligt lancerede operativsystem, Windows XP, samt Windows Messenger servicen, skriver Financial Times.

Det nye samarbejde blev præsenteret i dag samtidig med fremlæggelsen af QXLs resultatet for fjerde kvartal. Tallene viser, at siden selskabet har indført en betalingsbaseret strategi, er tabet faldet støt. Samlet kom QXL ud af kvartalet med et tab i omegnen af 190 millioner kroner mod godt 240 millioner i samme periode sidste år.

Trods konsolidering og succesfuld implementering af den nye forretningsmodel faldt omsætningen med knap en fjerdedel (24 procent) fra godt 42 millioner kroner til 32 millioner kroner. QXL advarede samtidig om, at den fortsatte udrulning af betalingsmodellen kunne have negativ indvirkning på indtjeningen på kort sigt.

Selskabet forventer, at halvårresultatet slutter lavere end andet halvår 2000.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også