Avis: TDC og Telenor forhandler fusion

MediaWatch

En fusion mellem de tidligere skandinaviske telemonopoler vil være en fjer i hatten for Telenor, der i slutningen af 1990erne måtte se forhandlinger med svenske Telia falde til jorden. Et fusioneret TDC/Telenor vil være en alvorlig trussel mod Telias dominans i Norden, skriver Financial Times i dag.

Samtalerne mellem TDC og Telenor kan dog løbe ind i forhindringer. Et fusioneret selskab vil nemlig ikke have væsentlig større adgang til Telias hjemmemarked i Sverige. Samtidig vil konkurrencemyndighederne næppe give deres tilladelse til en fusion, uden at Telenor sælger Sonofon, som nordmændene ejer i fællesskab med amerikanske BellSouth.

Amerikanske SBC Communications, der sidder på 41,6 procent af aktierne i TDC, skal i givet fald også acceptere en fusion, men selskabet skulle være interesseret i at skille sig af med alle europæiske investeringer.

For kort tid siden sagde koncernchef Henning Dyremose, TDC, at aftaler med Telenor næppe bliver aktuelle så længe den norske stat sidder på en stor del af ejerskabet. Den norske regering kontrollerer 79 procent af Telenor.

Hverken TDC eller Telenor ønsker at kommentere Financial Times oplysninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også