Fornem pris til dansk software

MediaWatch

Bag uddelingen står det anerkendte engelske Internet Business Magazine, "Internet.Works", der regnes for et af Englands mest læste internet fagmagasiner.

Magasinet siger i sin bedømmelse af shopServer, at det danske system hører til et af de mest omfattende og fleksible systemer til opbygning af internetbutikker, det endnu har afprøvet. Især fremhæves muligheden for at bygge selve butikken online som en væsentlig og god detalje.

Salgs- og marketingchef hos Dansk Internet Rådgivning, Kim Nielsen, glæder sig over udmærkelsen. Han siger, at man i en årrække har brugt betydelige ressourcer på at udvikle systemet, og anser derfor det engelske magasins bedømmelse som et tegn på, at man har truffet de rette beslutninger undervejs i udviklingsforløbet.

Han hæfter sig endvidere ved, at Internet.Works metode med at bygge en shop fra bunden som del af selve testen af systemet, er den bedste måde for at kunne teste funktionalitet, fleksibilitet samt brugervenlighed i en løsning.

Den danske virksomhed vil benytte testen aktivt i sin markedsføring og håber, at potentielle partnere vil være nemmere at tiltrække med den engelske pris i baghånden.

Dansk Internet Rådgivning beskæftiger i dag 20 medarbejdere, heraf 5 i London, og tilbyder blandt andet CRM ( Customer Relationship Management), CSM ( Content Management System), GroupWare samt virksomhedens egenudviklede produkter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også