Merrill Lynch i mulig gigantfusion

MediaWatch

Merill Lynchs administrerende direktør, David Komansky, har i et interview på amerikansk TV således bidraget til spekulationerne om en mulig fusion med HSBC, der hovedsagligt har sin force inden for den kommercielle bankforretning, skriver AFX.

Komansky ville i interviewet således ikke udelukke muligheden for et givent samarbejde, som ifølge ham ville være en fornuftig disposition. Sammenlagt ville de to virksomheder skabe en gigant med " enorm finansiel rækkevidde".

Analytikere anser dog handlen for besværlig, idet Merrill Lynchs høje børsværdi vil kræve, at HSBC med en eventuel præmie skal op og betale noget der ligner halvdelen af sin egen værdi.

En talsmand for HSBC udelukker, at der er blevet ført nogen former for fusionssamtaler mellem de to virksomheder. Det er fortsat kun joint-venturet omkring internetservices, der har været talt om.

En eventuel sammenlægning af Merrill Lynch og HSBC vil ifølge avisen Independent on Sunday kunne skabe en af verdens absolut største investeringsgrupper med en mulig børsværdi på over 100 milliarder britiske pund, og en medarbejderstab på flere end 200,000 ansatte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også